18 May

Faglig Studiesekret Til Videre Efteruddannelse Ledige Stillinger på Kea København

Stilling
Faglig Studiesekret Til Videre Efteruddannelse
Selskab
Kea
Beliggenhed
København D84
Er åbningsdato
18 May, 2018 30+ days ago

Kea København presserende behov efter position for Faglig Studiesekret Til Videre Efteruddannelse. Læs denne jobannonce grundigt før ansøger om jobbet. Der er nogle kvalifikationer, erfaringer og kvalifikationsbehov, at arbejdsgiverne kræver. Er din karriere historie passer disse krav? Sørg for at du forstår den rolle, du søger, og at det er egnet til dine evner og kvalifikationer.

Følg online retninger, udfylde alle de nødvendige felter, og alle relevante oplysninger til din ansøgning, så den vil fremlægge korrekt. Når du klikker på 'Apply this Job' knap (åben i nyt vindue), vil du blive taget til online ansøgningsskema. Her vil du blive bedt om at give personlige og kontaktoplysninger, svare på beskæftigelsesrelaterede spørgsmål, og vise, hvordan du opfylder de vigtigste udvælgelseskriterier.

Faglig Studiesekret Til Videre Efteruddannelse Ledige Stillinger på Kea København Detaljer Job:

KEA Kompetence er i rivende udvikling. Derfor søger vi til vores studieadministration for videre- og efteruddannelse en stærk administrativ medarbejder, der både har sans for detaljen, et serviceorienteret salgsgen og solide kompetencer inden for koordinering og sikker eksekvering.

Som studiesekretær er du i kontakt med mange hundrede studerende hen over semestret. De er alle betalende kunder. Din sans for kundebetjening, -fastholdelse og konvertering har afgørende betydning for, at de vælger KEA som deres uddannelsesinstitution. Sammen med resten af det administrative team sikrer du, at vi fastholder vores studerende og tiltrækker nye via en sikker, smilende og målrettet service fra deres første henvendelse til de afslutter deres uddannelse hos os.

OM JOBBET

Studieadministrationen på KEA Kompetence løfter alle administrative opgaver, der er knyttet til videre- og efteruddannelse. Opgaverne spænder bredt fra koordinering af vores udbud af fag, til salg- og vejledningssamtaler på telefonen, optagelse af studerende, til afvikling af eksamener, fakturering og indberetning. Du bliver en del af et ambitiøst team med en høj produktivitet og en stor arbejdsglæde.

Du sætter en ære i, at vi både konverterer potentielle kunder og fastholder de mange, vi allerede har. Med sans for service, effektive salgssamtaler og god vejledning sikrer du, at alle telefoner og mails bliver besvaret, så kunderne vælger KEA som uddannelsesinstitution.

Med sikker hånd opretter du hold og indtaster korrekte informationer i de studieadministrative systemer SIS og Admin, optager studerende, indkalder holdet, fakturerer, booker lokaler og frokost, giver studerende adgang til vores online læringsplatform Fronter, arrangerer eksamener, indberetter karakterer, udskriver eksamensbeviser og meget mere.

Du arbejder tæt sammen med vores fagkoordinatorer og undervisere om den praktiske planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Også på denne front er du med til at sikre, at KEA Kompetence er en attraktiv og velfungerende undervisningsinstitution.

OM DIG

Du har en kort videregående uddannelse som fx handels- eller serviceøkonom eller du kan være faglært inden for administration, økonomi eller salg. Det er vigtigt, at du har en stærk forståelse for både mennesker og tal, at du er stærk til at holde styr på mange detaljer og er hurtig til at sætte dig ind i nye it-systemer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administration fra videre- efteruddannelsesområdet, er en rutineret bruger af SIS eller EASY og at du er stærk i Office-pakken. Det er også vigtigt, at du er nysgerrig på de muligheder, der ligger i it-systemerne. Har du ikke studieadministrativ erfaring fra videre- og efteruddannelse, er det nødvendigt, at du har evnen til hurtigt at sætte dig ind i studieadministrative systemer.

Du arbejder struktureret, er systemstærk og kundeorienteret. Du formår at holde styr på de store linjer og holde orden og fremdrift i de mange delopgaver, der kører samtidig.

Personligt er du robust og positiv af natur. Du er dygtig og brænder for dit arbejde. Det gør dit motiveret og glad, når du sætter mål og når dem. Du er ansvarsfuld og handlingsorienteret med en empatisk indstilling og et godt overblik. Du løfter dine opgaver med selvstændighed og er også god til at samarbejde, så forløb og opgaver bliver igangsat i tide og afstemt med de involverede parter. Du tænker i løsninger, deler gerne din viden med teamet og bidrager til, at vi i studieadministrationen udvikler vores faglighed og systemer. Vi ønsker at bruge vores it endnu bedre, arbejde smartere og endnu mere effektivt.

KEA Kompetence er en kundeorienteret uddannelsesinstitution. Derfor er det vigtigt, at du er med på at tage en ekstra tørn i de perioder, hvor opgaverne eller kunderne kræver det.

VI TILBYDER

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du i tæt samarbejde med dine syv kollegaer i det administrative team, undervisere og ledelse vil få mulighed for at sætte dit præg på driften. Du bliver del af et miljø, hvor vi værdsætter et stort smil og er fokuseret på, at vi udvikler os fagligt.

Dit arbejdssted er til dagligt på Frederikkevej i Hellerup, men du må regne med også at skulle kunne arbejde fra vores andre adresser, fx i Ballerup.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider, og arbejdstiden ligger normalt mellem kl. 9-17. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING HOS KEA?

Så søg stillingen via nedenstående link. Sidste frist for ansøgning er den 11. juni 2018. Du skal vedhæfte ansøgning, CV, eksamenspapirer og dokumentation på relevant erhvervserfaring.

Samtaler holdes løbende og jobbet ønskes besat snarest muligt eller fra den 1. august 2018.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Sidsel Kron Breck, sibr@kea.dk, mobil +45 3034 8966.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

OM KEA

KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi og business på programområderne TEKNIK, DESIGN, DIGITAL, BYG og KOMPETENCE. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 500 medarbejdere og ca. 9.000 studerende.


Job Ledige Stillinger Relateret til Faglig Studiesekret Til Videre Efteruddannelse: